IRENE NIELSEN

Knit to Fit

Forstå strikkefasthed - og opnå bedre pasform i dit strik

Kurset er allerede startet, men skriv dig på ventelisten for at få yderligere infomation, når kurset starter næste gang.

Om kurset

Har du nogensinde afsluttet et strikkeprojekt, der ikke passede, som du havde forventet?

På dette gratis 4‑ugers online kursus lærer du, hvordan strikkefasthed egentlig fungerer – og hvordan du bruger den, så dit strik får præcis den størrelse, du ønsker.

Du lærer, hvordan forskellige faktorer spiller sammen med strikkefasthed, og hvordan simple beregninger kan hjælpe dig med at optimere pasformen i dit strik – allerede før du slår masker op.

Kurset fokuserer på at bygge et solidt fundament: Hvad strikkefasthed helt konkret fortæller dig, hvorfor den er vigtig, og hvordan den kan give dig et bedre grundlag for dine strikkebeslutninger.

Hvem er det for

Dette kursus er for øvede strikkere, der ønsker bedre pasform og mindre frustration.


Det er ideelt for strikkere, der kæmper med strikkefasthed og de faktorer, der påvirker den, og for strikkere som foretrækker viden og forståelse frem for gætteri.

Tidspunkt

Kurset finder sted online fra d. 23. februar til den 22. marts 2026.

Hver uge kan du følge med i dit helt eget tempo.

Om underviseren

Jeg hedder Irene Nielsen og er en strikdesigner fra Danmark, bosat i Italien. Jeg har strikket siden barndommen og er bl.a. uddannet beklædningsdesigner.

I dag designer jeg nøje gennemtestede strikkeopskrifter med stort fokus på pasform og tydelig konstruktion.

Jeg er også opskriftsdesigner på Mandestriks kommende strikkebog.

I dette kursus deler jeg den grundlæggende måde at tænke på, som jeg selv bruger, når jeg arbejder med strikkefasthed og pasform.